Skiferien 2021 – Start planlægning nu !

Jeg er just hjemkommen fra min tredje skitur denne vinter. Inden corona-virussen for alvor stoppede den aktivitet 🙁 . Men det var med stor fornøjelse og skiglæde sammen med gode kollegaer. Vi glæder os til Skiferien 2021.
Skiferie er ikke den billigste ferieform, så derfor skal du have det meste og det bedste ud af den.

Du kan have flere forskellige grunde til at tage på skiferie: Samværet med vennerne til afterski, Glæden ved at køre godt på ski og mestring alle pister, off-piste og alle vejrtyper eller en kombination af de to beskrevne yderpunkter.

Hvis du også har haft en god skiferie denne vinter og du allerede nu ved, at næste vinter skal den bare blive endnu bedre. Så er det en tanke værd at reflektere over, hvad der var godt ved dit skiløb og hvad der trænger til lidt mere opmærksomhed.

Når solen skinner, det er 4 frostgrader og pisterne er ny præparerede, så kan vi alle stå godt på ski. Men når forholdene ændrer sig, hvad så?

  • Tågen lægger sig over bjerget så du ikke kan ”se” sneen og bakken. Hvordan gik det?
  • Var du stærk nok til at klare de røde (og måske sorte) pister når sneen blev tung på grund af tøvejr?
  • Kunne du holde til at stå på ski hele dagen?

Tiden er nu til refleksion og planlægning af mål for næste års skitur(e).

Hvis du ikke har været på skiferie i denne vinter men ved at du skal afsted næste vinter, så er det også godt at starte planlægningen nu. I hvertfald oppe i dit hoved. Hvad skal du forholde dig til, hvad skal du nå inden uge 7, 2021 for at få en fantastisk skitur.

Sæt dig mål nu! Så får du en super skiferie i 2021.

Hvis du er utrænet er det en god ide at komme i gang med noget fysisk træning allerede nu. Lidt løbetræning, spinning, styrketræning eller lignende hvor der både er puls og styrke. Fra efterårsferien kan du begynde at forholde dig mere specifikt til at du skal på skiferie. Din træning skal til at indeholde flere ski relaterede øvelser. Øvelsesforslag og progression kan du se mere af HER

Dette indlæg er skrevet lidt impulsivt men med tanke på 2 af punkterne i det forrige indlæg. Reflektion og Planlægning.
Skiferie kan være en krævende omgang. Fysisk krævende. Måske for meget alkohol og for lidt søvn. Så derfor er fysikken en vigtig parameter at forholde sig til.

Kom i gang med skitræning nu. Bare lidt. Så er du i gang og kan optrappe mere jo nærmere rejsedagen nærmer sig.

Og så er er du i gang med Stigeprincippet. Putter lidt på ad gangen. Et nyt trin på stigen hver uge. Du bevæger dig op ad stigen og i uge 7 har du nået dit mål og du får en fantastisk skiferie.

Tak fordi du læste med her. Del linket på Facebook og kom eventuelt med en kommentar. God optur.

Links til Skiferietips.dk og Skisport.dk